Sponsorer    ·    Billeder    ·    NYHEDSARKIV

11.07.2012

Gudrun tilbage på St. Johns

Efter tre år blev det igen muligt for Gudrun at besøge døveskolen. Ud over St. Johns besøgte Gudrun også andre skoler, som har hårdt brug for hjælp. Læs om Gudruns rejse til Gambia.

» Gudruns rejseberetning

 

 

01.06.2012

Gudrun udnævnt til æreshertug


Gudrun Jørsing var bevæget over at modtage titlen som æreshertug

Ved Hertug Hans festivallen i Haderslev udnævnes hver år en person, som "kæmper for, at andre kan få det bedre, skaber et positivt image for Haderslev og som tænker kreativt og handler utraditionelt".

Valget faldt på Gudrun Awa Jørsing, første kvinde i 26 år, som modtager denne hæder.

 

"Vi har en uegennyttig, utrættelig ildsjæl, som er i stand til at realisere alt, fra indsamling af intime beklædningsgen-stande til at arrangere støttekoncerter, alt med det formål at kunne gavne og glæde andre.

Årets Æreshertug har et bredere udsyn og er klar over, at der er andre steder på kloden, hvor der måske er større brug for en frivillig indsats og hjælp.

Gudruns enorme og engagerede arbejde for døveskolen St. Johns i Gambia gør hende absolut til en værdig Æreshertug, sagde Haderslevs borgmester Jens Christian Gjesing.

» Læs  mere (Jyske Vestkysten)

03.03.2012

1500 BH'er er nået frem til Gambia


Glade gambiske kvinder med de nye BH'er fra Danmark

De brugte BH'er, som Change butikkerne har indsamlet, er blevet uddelt i Gambia. Døveskolens viceskoleinspektør, Marian Allen og skolens IT-lærer, Anna Badjan har stået for den videre distribution af BH'erne.

 

BH'erne blev først uddelt til skolens ældste kvindelige elever og lærere. De mandlige elever og lærere måtte tage BH'er til deres koner og kærester. Alle elever og lærere på skolen fik også lov til at tage BH'er med hjem til kvinderne i deres landsby.

Der blev også afleveret kasser med BH'er til døveskolens øverste, undervisnings-sekretær Emil Kujabi, på den katolske missions kontor i Banjul, så han kunne sørge for, der også blev delt BH'er ud på de andre små skoler, der hører under den katolske mission i Gambia.

03.01.212

Godt Nytår

Gudrun Jørsing og St. Johns School for the Deaf ønsker alle et godt nytår og takker for den store støtte til skolen i året der er gået.

Vi ser frem til fortsat at kunne hjælpe skolen i 2012. Hvis du har lyst til at støtte skolen, er du velkommen til at kontakte Gudrun Jørsing.

20.12.2011

De indsamlede BH'er nu pakket og vil blive sendt afsted til døveskolen efter jul.

Sammen med dette års indsamling er også BH'er, som Change i Farum havde indsamlet sidste år. De skulle til Ghana, men Change fik ikke tilladelse til at indføre dem. Change i Farum har derfor også doneret disse til døveskolen.

Seks kasser er det blevet til med 108 kg BH'er der støtter.

20.11.2011

Velgørenhedskoncert i Haderslev

Den 27. november 2011 gæster Nissen And Friends Det Slesvigske Musikhus i Haderslev. Bandet spiller country og gospel. To af bandets medlemmer er kendt fra jazzbandet The Spirit of New Orleans og to af medlemmerne har sunget i Det Danske Drengekor og har rejst med det verden rundt. De har også optrådt i barneroller på Det Kongelige Teater.

 

Billetsalg: Ougaards Boghandel, Gravene 22 A, 6100 Haderslev. Billetpris 120 kr. Pensionister og børn 100 kr.
Billetter kan også købes ved indgangen en time før koncerten. Dørene åbnes kl. 15 og koncerten starter kl. 16.

08.11.2011

Gudrun gæstede TWOAT i England

Gudrun var inviteret som gæstetaler til det årlige møde i den velgørende fond, Tadworth and Walton Overseas Aid Trust (TWOAT). Gudrun fortalte i ord og billeder om sit støttearbejde for døveskolen siden 1988.

TWOAT har bl.a. støttet skolen med penge til læreruddannelse og har også formidlet kontakten til The Founding Network, som donerede penge til solenergi-projektet i 2009.

» Læs om TWOAT

01.10.11

BHer der støtter

Butikschef Sanne Nissen fra Change i Haderslev
og Gudrun Jørsing

 

Lingerikæden Changes butikker i Haderslev, Horsens og Esbjerg har indsamlet brugte BHer. Kunder som har afleveret deres brugte BH i Change butikkerne har fået 40% rabat ved køb af en ny. De indsamlede BH'er bliver doneret til elever og lærere på St. John's og den katolske mission i Gambia. Mange afrikanske kvinder lider af smerter i ryg, skuldre og nakke, fordi de går med BHer, der ikke passer dem. Desuden er de svære at skaffe og er tilmed dyre og af dårlig kvalitet.

26.06.2011

12 nye computere til skolen

 

Gudrun Jørsing var med til at pakke og sende container nr. 36 afsted til skolen. Der var bl.a. 12 computere fra Seniorer uden Grænsers computergruppe i Århus
og to cykler mere, så nu har alle lærere på skolen en cykel.

Eleverne er meget glade for de nye computere og både skoleinspektør Daniel Mendy, hans lærere, elever og elevernes forældre videresender deres varmeste tak til Kim Petersen og hans computergruppe for den store hjælp.

09.06.2011

Der er stadig brug for hjælp

Et af de næste projekter, som Gudrun indsamler midler til er efteruddannelse til skolens IT-lærer, Awa Jobe.

De nyligt indsamlede penge har gjort det muligt at financiere et lederkursus til skolens inspektør, Daniel Mendy.

31.05.2011

Gudrun går til filmen

Gudrun Jørsing har været i DR TVs studie for at lave en udsendelse om sit arbejde for St. Johns's School for the Deaf. Udsendelsen vil blive sendt senere på året.

17.03.2011

Flotte donationer til cyklerne

Mellemfolkeligt Samvirke har doneret 5.000 kr. til materialer til cyklerne, som for nylig blev sendt til døveskolen.

Derudover har Bosack Cykler doneret ekstra dæk, kabler mv til cyklerne, som skal sendes med container nr. 36 den 1. april 2011.

01.03.2011

Nyt tag på skolen

 

GN Store Nord Fondets donation til bl.a. udskiftning af tag på skolens bygninger har båret frugt og arbejdet er tilende-bragt. Alle døveskolens indre bygninger har nu fået lagt nyt tag.

15.02.2011

35 cykler fra Århus politi

 

Søren Poulsen, præsident for Lions Club Mols har fået 35 cykler fra Århus politi. Cyklerne blev sendt med den sidste container ned til skolen, hvor de vakte stor glæde blandt skolens lærere, som nu har fået en cykel hver.

11.02.2011

Endnu en container er sendt

Den 4. februar blev container nr. 35 sendt til skolen. Ivar Christensen fra Team Freight stod for pakning og afsendelse, da Gudrun var forhindret i at deltage pga. sygdom.

28.01.2011

Tre millioner kroner er indsamlet

Gudrun Jørsing har til nu fået indsamlet tre millioner kroner til døveskolen. Pengene bliver bl.a. brugt til forbedringer på skolens bygninger, læreruddannelse, skolebus og andet nødvendigt materiel til skolens drift.

10.11.2010

Container nr. 34 sendt afsted

Ivar Christensen fra Team Freight pakkede og afsendte den 34. container til døveskolen. Gudrun Jørsing fortsætter sit arbejde med at indsamle skolemateriel og penge til St. Johns.

24.09.2010
Donation fra GN Store Nord


En arbejder efterser taget mhp udskiftning af tagplader

 

Fondet GN Store Nord Fondet har doneret 100.000 kroner.

Pengene skal bruges til udskiftning af taget på alle de indre skolebygninger, til dækning af udgifter ved skolebuskørslen, indkøb af skole- og kontormaterialer, og der bliver også mulighed for at sende en lærer på kursus.

07.09.2010

33. container afsendt til skolen
Mellemfolkeligt Samvirke har i 2010 bevilget to containere til udstyr til skolen.

Container nr. 33 blev denne gang pakket af Ivar Christensen, Team Freight og folk fra Lions Klubberne på Djursland.

 

Gudrun var desværre forhindret i at deltage, da hun på daværende tidspunkt var indlagt på hospitalet.

Senere på året forventer Gudrun selv at afsende container nr. 34.

01.09.2010

Et potteskår fra Gambia

En mandlig sanger, Remi, fra Gentofte Gospel Choir, har for nylig besøgt i døveskolen i Gambia.
Ved en rundvisning på skolen mødte han en lille pige, som vidste, at det var en gæst fra Danmark, som havde forbindelse til Gudrun. Kommunikation på tegnsprog var ikke mulig, da Remi ikke taler tegnsprog. Pigen samlede derfor et potteskår op, som lå på jorden. Remme skrev "Døveskolen" og pigen, som lige var begyndt at lære engelsk, skrev "Englihs" og dato på potteskåret.

 

En lærer forklarede at pigen gerne ville give Gudrun besked om, at hun var begyndt at lære engelsk.
Potteskåret gjorde stor lykke hos Gudrun, som opbevarer det i sin skuffe med "særlige minder".

25.08.2010

Donationer

Grev Ingolf og Grevinde Sussie har i forbindelse med den seneste støttekoncert doneret et beløb til skolen. Og det har et ægtepar, som netop er fyldt 60 og 70 år også. De ønskede sig penge til støtte til døve-skolen i fødselsdagsgave.

01.06.2010

Gudrun Jørsing indstillet som æreshertug

I forbindelse med Hertug Hans Festivalen i Haderslev blev Gudrun Jørsing indstillet som æreshertug i Haderslev.

Kriterierne for at komme i betragtning som æreshertug er, at vedkommende:

* Har gjort en positiv forskel i forhold til
Haderslev kommunes omdømme

* Har bidraget til en positiv udvikling og vækst

* Har gjort en social eller kulturel indsats

* Arbejder uselvisk ud over det forventelige.

 

Alle disse kriterier opfylder Gudrun Jørsing for sit ihærdige og mangeårige arbejde for døveskolen i Gambia.

Indstillet sammen med Gudrun Jørsing var bl.a. også Børge Koch, leder af Videnscentret for Sundhedsfremme.

Børge Koch blev dette års æreshertug.

/Webmaster

14.03.2010

En stjerne er slukket


"Min dejlige og nære ven gennem mange år, Etta Cameron, døde den 4. marts 2010 efter kort tids sygdom. Etta blev 70 år. Etta Cameron har betydet meget for arbejdet for skolen og har givet seks koncerter til fordel for skolen. Etta var et fantastisk, godt og dejligt menneske, en stor kunstner, og en dejlig ven.

Jeg vil aldrig glemme hende", udtaler Gudrun Jørsing, "og det gør de heller ikke på døveskolen". Æret være Ettas minde.

10.03.2010

Velgørenhedskoncert i Haderslev


Søndag den 11. april kl. 15 afholdes velgørenhedskoncert i "Slesvigske Musikhus" i Haderslev. Flyverhjemmeværnets Musikkorps og solist Kirstine Bonde Pedersen underholder. Grevinde Sussie og Grev Ingolf af Rosenborg deltager i koncerten.

» Se plakat


26.02.2010

Den nye skolebus og glade elever

 

Den nye skolebus, som takket være sponsorater er blevet indkøbt til skolen, betyder utroligt meget for lærere og elever, som nu kan transporteres sikkert frem og tilbage til skolen.

Skolemateriel mv. som doneres, opbevares i gårdejer Olaf Kahrs lader på Djursland indtil afskibning af containerne. Olaf Kahr og andre medlemmer fra de 10 Lions Klubber på Djursland hjælper hvert år hjælper Gudrun med at pakke de containere, som skal sendes til skolen.

24.01.2010

Mellemfolkeligt Samvirke giver igen i 2010 økonomisk støtte, så Gudrun Jørsing kan sende to containere af sted til skolen. Indtil nu, er der sendt 32 containere afsted, og med plads til 7-8 tons i hver, er det en stor hjælp.



 

17.01.2010

Nye projekter i 2010

Cykler til voksne
Mange af døveskolens lærere har langt til skole, og går til og fra skolen. En cykel vil være en stor hjælp.

Værktøj til træ- og metalsløjd. Skolens eget værktøj, som bruges til undervisning er slidt op.

Skolematerialer
Skolebøger, kladdehæfter, blyanter og alt andet skolemateriel

Lærerkurser
Lærerne har brug for videreuddannelse, kun skole- og viceskoleinspektøren, har en decideret døvelæreruddannelse.


 

Støttearbejdet for St.Johns er gået rigtig godt i 2009 og flere projekter er afsluttet. Senest har en Rotary Club, en Lions Club og et fond sikret de sidste penge til indkøb af skolebussen.

Men skolen har stadig brug for hjælp. Følgende projekter kan du være med til at støtte følgende projekter:

Vedligeholdelse af bussen
Penge til drift og vedligeholdelse af bussen

Audiologisk linik
Penge til materialer der bruges på klinikken til vedligeholdelse/udskiftning af apperaturet der.

Computere
Skolen har stadig brug for flere computere.

Engelskbøger
Skolen savner bøger på engelsk fra 7 år og opefter.

14.12.09

Koncert i Haderslev var en stor succes

Pianist Michi Komoto, Gudrun Awa Jørsing, operasanger Bettina Hellemann Munck og trompetist Karl-Johan Berkwill


Et veloplagt og begejstret publikum kunne glæde sig over professionel underholdning til fredagens velgørenhedskoncert i Haderslev. Aftenen sluttede med "Dejlig er jorden", hvor Gudrun Jørsing også deltog sammen med de øvrige optrædende.

En festlig aften, og den 19. gang der afholdes velgørenhedsarrangementer til fordel for skolen.

09.12.09

Gudrun fortæller om St. Johns i DR Syd

"Skolen havde ikke en krone til noget som helst. Det kunne jeg ikke finde mig i. Derfor tog jeg hjem for at prøve at gøre noget ved det. Og det har jeg gjort lige siden", sagde Gudrun Jørsing i et interview med Gert Eilrich fra DR Syd.


Det er nu 21 år siden Gudrun besøgte skolen første gang og startede sit virke.

Hør hele udsendelsen

03.10.09

Projekt "ny skolebus"
mangler 40.000 kroner


Det er lykkedes for Gudrun Jørsing at indsamle 60.000 kroner til projektet "ny skolebus", da den eksisterende er gammel og uforsvarlig at køre eleverne i. En ny brugt bus koster 100.000, så der mangler 40.000 kroner endnu.

09.06.09

Gudrun Jørsing i Gambia til indvielse af solenergi-anlægget

Under stor mediebevågenhed blev solenergi-anlægget indviet den 27. maj 2009. Gudrun Jørsing, som har været initiativtager til projektet, var rejst til Gambia for at deltage i indvielsen.

Sammen med Gudrun var også repræsentanter for de seks danske Rotary Klubber og den gambiske Rotary Klub, som har støttet projektet.

Skolens ældste elever opførte et teaterstykke, de selv havde skrevet til anledningen, og efterfølgende blev der klippet bånd over og solenergi-anlægget indviet.

Fire års hårdt arbejde havde båret frugt, og skolen er nu sikker på at have elektricitet... hele tiden.

Nyt projekt i gang
Det næste projekt, som Gudrun har taget initiativ til, er at skaffe penge til en ”ny”, brugt skolebus, idet den eksisterende er faldefærdig og uforsvarlig at køre eleverne i. En god, brugt bus kan købes for ca. 100.000 kroner.

» Se hvordan du kan hjælpe

03.05.09

Projekt solcelleenergi klar til indvielse

Den 25. maj 2009 indvies solcelleprojektet på skolen, så der fremover altid vil være lys og strøm på skolen. Gudrun Jørsing deltager i indvielsen sammen med medlemmer fra Rotary Klubber i Danmark og Gambia. Den gambiske præsident er også inviteret.


08.03.09

Skolen mangler cykler, værktøj og skolebusser

Igangværende projekt:
Projekt skolebusser

Døveskolens to busser er slidt ned og der er behov for erstatte dem med to gode brugte skolebusser. En brugt bus til 36 personer koster ca. 100.000 DKK.

Cykler til voksne mangler skolen også. Mange af døveskolens lærere har langt til skole, og går til og fra skolen. En cykel vil være en stor hjælp.
Der skal pakkes container i marts og april 2009 på Djursland. Har du cykler, du vil donere og sende til Djursland, vil det være en stor hjælp.

Værktøj til træ- og metalsløjd. Skolens eget værktøj, som bruges til undervisning er slidt op.
04.01.09
Pengene til Projekt Solenergi er i hus

Der er nu samlet penge nok ind til solenergiprojektet, som har kostet 348.000 kroner. Det er et "Matching Grants Project", hvori der deltager fem danske og en gambisk Rotary Club. "Rotarys Hjælpefond" i USA, som er øverste instans, har givet tilladelse til, at installation af solenergi på skolen kan påbegyndes. Det er fire år siden, at Gudrun Jørsing startede projektet.
26.07.08
Projekt Solenergi næsten i mål

Fem danske og en gambisk Rotary Club er sammen om Projekt Solenergi med et "Matching Grand Project". Projekt Solenergi er opdelt i 5 faser og fase 1 er installeret. Med de sidste donationer på 325.000 fra forskellige sponsorer vil det forhåbentlig blive muligt at få opsat solpaneler på hele skolen.

10.03.08
"I Do Stafetten" nr. 16 går videre...


Gårdejer Olaf Kahr og Gudrun Awa Jørsing

"Jeg er meget taknemmelig og rørt over at være blevet fundet værdig til at få denne stafet, men jeg havde intet kunnet gøre uden den store støtte udefra og deler min glæde med alle, der gav mig en hånd. Havet består jo af mange små dråber, der samarbejder", udtaler Gudrun Awa Jørsing, som modtog "I Do Stafetten" fra Rashid Bensrati i marts 2008 og her giver stafetten videre til gårdejer Olaf Kahr.

» I Do Stafetten
» Olaf Kahr
» Rashid Bensrati
» Sådan kan du hjælpe

18.03.07
Forrygende koncert i Haderslev


Etta Cameron og Voices of Joy

Et talstærkt publikum var mødt op på Harmonien søndag den 18. marts 2007, da Etta Cameron gav koncert. Det blev til godt halvanden times medrivende gospel fra en engageret Etta Cameron med koret Voices of Joy og orkester i absolut topform. Som en ekstra bonus bidrog ti sangere fra The Highest Choir.
En stor tak til publikum, sponsorer og Etta Cameron.

29.09.07
Stor støtte til solenergi-projekt



Gudrun Jørsing modtog den 29. september 2007 50.000 kroner i støtte til solenergi-projektet fra The Funding Network i London. Viceskoleinspektør John Jatta fra St. Johns School for the Deaf var også tilstede.

» The Funding Network
» Projekt: Solenergi
» Sådan kan du hjælpe

 

AWA AID    ·    Telefon: +45 53 35 35 91     ·    E-mail: gudrun@jorsing.dk    ·    Webmaster

FORSIDE

OM SKOLEN

PRESSE

PROJEKTER

AWA AID

KONTAKT

St. John's School for the Deaf    ·    Døveskolen i Gambia