Glade elever efter den sidste dontation til skolen, som sikrede indkøb af hygiejnebind.
10.06.2018
I 2017 lykkedes det for Gudrun at samle penge ind til indkøb af hygiejnebind til skolens piger, så de kunne klare sig til 2018. Men nu er der akut behov for hjælp igen.
Skolen har en ordning der sikrer, at piger, der har menstruation, kan hente hygiejnebind hos viceinspektøren. Skolen indkøber bindene i byen, men de økonomiske ressourcer hertil er sluppet op. Og pigerne kan ikke længere få udleveret bind. Det er en problematisk situation som medvirker, at pigerne bliver moppet af drengene, og ofte forlader skolen og bliver hjemme, til deres menstruation er holdt op. Andre piger vælger konsekvent at blive væk i hele deres mensesperiode og undværer derfor mange undervisningstimer årligt.
Piger i Afrika menstruerer generelt tidligt, ofte allerede i 3. klasse. Det betyder derfor også, at der er mange flere piger, der har brug for hygiejnebind, end tilfældet ville være i en dansk skole.
Gudrun Awa Jørsing har forsøgt at finde et firma, som vil være sponsor for skolen, men det er ikke lykkedes endnu.
Ekspræsident tømte statskassen
Situationen på skolen er blevet forværret efter at daværende præsident Jammeh i 2017 stjal omkring 80 millioner kroner fra landet, inden han gav slip på magten og rejste i eksil. Det skabte store problemer for alle i Gambia, og altså også for døveskolen.
Du kan hjælpe skolen
Alle bidrag, store som små, modtages med glæde på foreningens konto:
Nordea Bank - Reg.nr. 2450 - Kontonr. 53 66 69 48 48.