2011

________________________________________________________________________________________________________________________

Nyheder

2011

 

20.12.2011

BHer på vej til Gambia

De indsamlede BH'er nu pakket og vil blive sendt afsted til døveskolen efter jul.

Sammen med dette års indsamling er også BH'er, som Change i Farum havde indsamlet sidste år. De skulle til Ghana, men Change fik ikke tilladelse til at indføre dem. Change i Farum har derfor også doneret disse til døveskolen.

Seks kasser er det blevet til med 108 kg BH'er der støtter.

 

20.11.2011

Velgørenhedskoncert i Haderslev

Den 27. november 2011 gæster Nissen And Friends Det Slesvigske Musikhus i Haderslev. Bandet spiller country og gospel. To af bandets medlemmer er kendt fra jazzbandet The Spirit of New Orleans og to af medlemmerne har sunget i Det Danske Drengekor og har rejst med det verden rundt. De har også optrådt i barneroller på Det Kongelige Teater.

Billetsalg: Ougaards Boghandel, Gravene 22 A, 6100 Haderslev. Billetpris 120 kr. Pensionister og børn 100 kr.

Billetter kan også købes ved indgangen en time før koncerten. Dørene åbnes kl. 15 og koncerten starter kl. 16.

 

08.11.2011

Gudrun gæstede TWOAT i England

Gudrun var inviteret som gæstetaler til det årlige møde i den velgørende fond, Tadworth and Walton Overseas Aid Trust (TWOAT). Gudrun fortalte i ord og billeder om sit støttearbejde for døveskolen siden 1988.

TWOAT har bl.a. støttet skolen med penge til læreruddannelse og har også formidlet kontakten til The Founding Network, som donerede penge til solenergi-projektet i 2009.

Læs om TWOAT

 

01.10.2011

BHer der støtter

Butikschef Sanne Nissen fra Change i Haderslev

og Gudrun Jørsing

(billede)

Lingerikæden Changes butikker i Haderslev, Horsens og Esbjerg har indsamlet brugte BHer. Kunder som har afleveret deres brugte BH i Change butikkerne har fået 40% rabat ved køb af en ny. De indsamlede BH'er bliver doneret til elever og lærere på St. John's og den katolske mission i Gambia. Mange afrikanske kvinder lider af smerter i ryg, skuldre og nakke, fordi de går med BHer, der ikke passer dem. Desuden er de svære at skaffe og er tilmed dyre og af dårlig kvalitet.

 

26.06.2011

12 nye computere til skolen

Gudrun Jørsing var med til at pakke og sende container nr. 36 afsted til skolen. Der var bl.a. 12 computere fra Seniorer uden Grænsers computergruppe i Århus

og to cykler mere, så nu har alle lærere på skolen en cykel.

Eleverne er meget glade for de nye computere og både skoleinspektør Daniel Mendy, hans lærere, elever og elevernes forældre videresender deres varmeste tak til Kim Petersen og hans computergruppe for den store hjælp.

 

09.06.2011

Der er stadig brug for hjælp

Et af de næste projekter, som Gudrun indsamler midler til er efteruddannelse til skolens IT-lærer, Awa Jobe.

De nyligt indsamlede penge har gjort det muligt at financiere et lederkursus til skolens inspektør, Daniel Mendy.

 

31.05.2011

Gudrun går til filmen

Gudrun Jørsing har været i DR TVs studie for at lave en udsendelse om sit arbejde for St. Johns's School for the Deaf. Udsendelsen vil blive sendt senere på året.

 

17.03.2011

Flotte donationer til cyklerne

Mellemfolkeligt Samvirke har doneret 5.000 kr. til materialer til cyklerne, som for nylig blev sendt til døveskolen.

Derudover har Bosack Cykler doneret ekstra dæk, kabler mv til cyklerne, som skal sendes med container nr. 36 den 1. april 2011.

 

01.03.2011

Nyt tag på skolen

GN Store Nord Fondets donation til bl.a. udskiftning af tag på skolens bygninger har båret frugt og arbejdet er tilende-bragt. Alle døveskolens indre bygninger har nu fået lagt nyt tag.

 

05.02.2011

35 cykler fra Århus politi

Søren Poulsen, præsident for Lions Club Mols har fået 35 cykler fra Århus politi. Cyklerne blev sendt med den sidste container ned til skolen, hvor de vakte stor glæde blandt skolens lærere, som nu har fået en cykel hver.

 

11.02.2011

Endnu en container er sendt

Den 4. februar blev container nr. 35 sendt til skolen. Ivar Christensen fra Team Freight stod for pakning og afsendelse, da Gudrun var forhindret i at deltage pga. sygdom.

 

28.01.2011

Tre millioner kroner er indsamlet

Gudrun Jørsing har til nu fået indsamlet tre millioner kroner til døveskolen. Pengene bliver bl.a. brugt til forbedringer på skolens bygninger, læreruddannelse, skolebus og andet nødvendigt materiel til skolens drift.

 

 

 

 

 

stjohns.dk Telefon: +45 53 35 35 91 E-mail: gudrun@jorsing.dk Webmaster: webmaster@stjohns.dk